Vi har alle hørt om religion.
Religion. Måske har du selv en, måske kender du en, der har en religion. Hvis du har en religion, er det så den samme som din omgangskreds? Tror du, at du ville have en anden religion, hvis du havde en anden omgangskreds?
Det er nærmest umuligt at definere religion, da det er noget forskelligt for os allesammen. Det er svært at finde ud af, hvad religionerne har til fælles og hvad, de er uenige om. Vi har brugt utrolig mange år på at skændes om religion, og hvilken religion der er den korrekte. For nogle religioner er det vigtigt at være den største, mens det for andre er vigtigt bare at eksistere. Nogle religioner vil dræbe for at få flere tilhængere, mens andre vil frelse. Det er en uendelig lang samtale, som kan blive ved. Den vil aldrig ende, da vi aldrig vil blive enige. Religion har kostet liv, og det vil den nok blive ved med i mange år endnu.
For nogle er religion at bede seks gange om dagen i en speciel retning, for andre er det at gå i kirke en gang om ugen, og for nogle helt andre er det bare noget, man har.
Nogle religioner vil forbyde beklædning og forskellige former for seksualitet, mens andre ikke vil diktere, hvordan man klæder sig, eller hvem man elsker, så længe man er et godt menneske.
Det eneste alle religioner har tilfælles er – ifølge nogen – at de vil bringe den bedste slags menneske frem. Men vi vil aldrig kunne finde ud af, hvilken religion der er den “rigtige”.
Selve begrebet religion stammer fra latin og betyder “at binde”, men efter at kristendommen begyndte at bruge ordet til at indfange deres egen tro har ordet fået meningen “at tro på Gud”. Det kan du læse mere om på hvad er religion, hvor begrebet forklares.
Der findes forskellige slags religioner, som du nok allerede er klar over. De fire største ifølge
Religion.dk er:
1) Kristendommen med 2,2 milliarder.
2) Islam, som har 1,6 milliarder.
3) Ingen tro, altså det vi kalder ateisme, med 1,1 milliard.
4) Hinduisme med 1 millard.
Dette er nok også de religioner, du har hørt mest om. Her får du en kort forklaring på de største forskelle mellem kristendommen, islam og hinduismen.
I kristendom og islam har man et lineært syn på menneskelivet lige fra skabelse til dommedag. Det er Gud, der er din skaber og ham der kommer til at afgøre din frelse. Hvorimod hinduismen har reinkarnation, altså et cirkulært syn, hvor frelsen ligger i dine hænder og du enten bliver belønnet eller straffet for hvert et valg, du tager i dette liv (også kendt som karma).