Vidste du, at der ved siden af den traditionelle Folkekirke findes noget, der kaldes ‘Valgmenigheder’? Der er omkring 40 af denne type menighed fordelt over landet, og de fleste hører til en gruppe, der kalder sig de frie Grundtvigske valgmenigheder, som bekender sig til et kirkesyn baseret på N. F. S. Grundtvig, som levede fra 1783 til 1872.
Valgmenighederne hører ind under Folkekirken, men er selvstændige i forhold til denne. Det vil sige, at medlemmerne ikke betaler kirkeskat til Folkekirken, men menigheden skal så selv afholde alle udgifter forbundet med menigheden.
Det kan nogle gange betyde, at en valgmenighed skal rejse midler til eksempelvis vedligeholdelse af kirke, menighedshus, kirkegård eller andre forhold omkring valgmenighedskirken. Det er ikke altid, at menigheden selv kan betale, og derfor kan der være fordele for kirken ved at undersøge muligheden for et erhvervslån hos https://qred.com/dk/, således at en udgift kan fordeles over en længere periode.
Tæt forbundet med højskolerne
Mange af valgmenighederne er udsprunget af højskolebevægelsen, som opstod, efter at Grundtvig havde besøgt England i 1830’erne og set, hvordan højskoler der var med til at højne bondestandens viden og dannelse. Den første danske højskole var Rødding Højskole, som blev oprettet i 1844, og efter krigen i 1864 tog bevægelsen for alvor fart som et led i den danske nationalbevægelse.
I den forbindelse opstod også mange af valgmenighederne, fordi det var den samme kreds, der gerne ville oprette højskoler ud fra en grundtvigsk filosofi og samtidig en valgmenighed, der kunne bygge på Grundtvigs lysere opfattelse af kristendommen end dem, som mange præster ellers repræsenterede på den tid. Kredsene omkring valgmenighederne blev derfor ofte omtalt som ‘de glade kristne’.
I dag er der som sagt stadig omkring 40 valgmenigheder i Danmark, og mange af dem har et aktivt kirkeliv, fordi man som medlem har taget en aktiv beslutning om, at man vil være en del af denne menighed.