Jeg er en teenagepige. Halv dansker, halv inder.
Opvokset som et skilsmissebarn. Min mor er kristen, min far er hindu.
Vi flyver til Indien, min far og jeg, 1-2 gange hvert år. Hver gang vi er der, skal vi besøge templer og bede til Gud. Jeg må ikke komme med ind i templerne, hvis jeg har min menstruation. Jeg skal tage mine sko og strømper af, før jeg går ind. Mændene beder tættere på og kan røre gudens fødder, mens kvinderne skal bede fra bag et hegn. Vi putter penge i en kasse for at støtte templet og sige tak til guderne. Tak for at have velsignet os. Vi går et vist antal gange rundt om templet, mens vi beder i en speciel retning. Bagefter skal vi, for at citere mine venner, “putte en rød prik i panden, sammen med nogle riskorn”. Det er så dagens bøn. Den kan tage timer.
Jeg har ikke rigtigt noget imod det, da jeg hver gang lærer noget nyt om min fars kultur og hvad, han er opvokset med. Personligt synes jeg dog at det bliver lidt overdrevet, når min far skal besøge nogle hellige mænd, eller, som mine venner kalder dem, “de skaldede mænd i orangefarvede kjoler” og jeg ikke må komme med, da jeg er en pige og de ikke må se kvinder, da det kan forstyrre dem. De må ikke spise deres mad hver for sig, hvilket vil sige, hvis de vil have brød (naan), suppe og ris, får de det lagt det oven på hinanden i en skål, og ikke hver for sig, som vi andre ellers normalt ville spise det.
Disse “skaldede mænd i orangefarvede kjoler” bliver udvalgt i skolerne, når de er helt små. Der kommer nogle få folk og fortæller om, hvad det går ud på, og hvis drengene er interesserede, bliver deres forældre kontaktet og de kommer på en specialskole for at lære alt, der skal læres.
Konklusion:
For mig personligt er det lidt for meget, men samtidigt synes jeg også, at det er super interessant, at nogle mænd vælger at leve deres liv på denne her måde. At de lægger deres liv i hænderne på noget, som ikke er videnskabeligt bevist. Det betyder ikke, at jeg er kristen. Dette var bare et eksempel. Religion er i sandhed et meget interessant emne.
Hvis du er blevet interesseret i hinduisme, kan du læse mere på Hinduisme